Ekspert rådgivning - Moldow
  •     

    Fan Customer Service

    - Installation and commissioning service
  •     

    Fan Customer Service

    - testing fans for documentation
  •     

    Fan Customer Service

    - Installation and commissioning service
  •     

    Fan Customer Service

    - fan system optimization
  •     

    Fan Customer Service

    - service 24-7-365....!

Ekspert rådgivning

Hos Moldow har vi opbygget en stab af kompetente ingeniører og teknikere, der har til opgave at gennemføre en kontinuerlig produktudvikling på ventilatorerne.

Herved kan vi - også i fremtiden - levere ventilatorer, der integrerer den nyeste teknologi på området sammen med en robust og driftssikker konstruktion. I egen prøvestand foretager vi løbende forsøg med forskellige udformninger og forbedringer for at opnå den bedste virkningsgrad.

Vores mål er at producere og levere ventilatorer, der ikke kun opfylder markedets skrappeste krav, men som også giver vores kunder den rigtige løsning - hver gang.

Rådgivning - et vigtigt element
Moldow´s standard program i ventilatorer er meget bredt, men mange virksomheder har helt specielle krav.

Derfor står vores erfarne stab af ingeniører og teknikere til rådighed med en professionel rådgivning, som sikrer den optimale løsning ud fra en grundig analyse af den individuelle kundes behov og ønsker.

Testning og dokumentation
Hos Moldow lægger vi meget stor vægt på, at vores ventilatorer har gennemgået en grundig testning samt er forsynet med detaljeret dokumentation.

Alle ventilatorer er CE-mærkede i henhold til Maskindirektivet, og der vedlægges udførlige betjeningsvejledninger på brugerlandets sprog, som beskriver sikkerheds- og vedligeholdsprocedurer. Den medfølgende tekniske specifikation indeholder tillige en oversigt over relevante reservedele samt målskitser.

Denne dokumentation kan leveres i såvel hard-copy som i elektronisk format. Tekniske data kan endvidere hentes på vores website. Produktion og vibrationstest

De enkelte produktionsprocesser styres gennem vores kvalitetsstyringssystem med udførlige checklister, der sikrer en optimal og effektiv fremstilling af ventilatorerne.

Et af de vigtigste områder er afbalancering af ventilatorens løbehjul, som foretages dynamisk i Moldow´s avancerede afbalanceringsapparat umiddelbart efter fremstilling. Før ventilatoren forlader fabrikken, kontrolleres den yderligere for vibrationer under prøvekørsel. Såfremt vibrationsniveauet overstiger de interne og skærpede krav, afbalanceres løbehjulet yderligere. Vibrationstest og afbalancering foregår i henhold til gældende standarder og normer.

Måling af kapacitet og støjniveau
I vores egen prøvestand kan der foretages kapacitetsmålinger på den enkelte ventilator med test af tryk, kapacitet og effektforbrug.

Der udarbejdes tillige en støjberegning på den enkelte ventilator. Her angives niveauet for lydeffekt og lydtryk, hvor ventilatoren enten er frit sugende eller med kanaler på begge sider, samt ved kilden og i en given afstand. Disse beregninger foretages med udgangspunkt i DIN 45 635.

 

Kontakt

Hvis du har nogle spørgsmål om industriventilatorer, er du velkommen til at kontakte:

Dennis Mortensen, Service Manager
 +45 40 31 06 44
Henrik Ottosen, Sales Engineer
 +45 38 42 20 50
Henning Tornbjerg, Sales Engineer
 +45 38 42 20 22
Søren Olesen, Sales Manager
 +45 75 39 26 44
 +45 40 28 44 86