25 års jubilæum - Moldow
  •     
  •     
  •     
  •     
  •     
31.08.2017 15:27

25 års jubilæum

Peter Bjerrisgaard fejrer 25 års jubilæum


Produktionschef Peter Bjerrisgaard kan fredag d. 1/9 2017 fejre 25 års jubilæum hos os.

Peter er uddannet klejnsmed og produktionsteknolog og kom i 1992 til virksomheden, hvor han blev ansvarlig for produktionen.

Som produktionschef har han ansvaret for den daglige produktion i Holsted samt indkøb af varer til produktionen. Med sit overblik og engagement sørger han for, at produktionen gennemføres i henhold til de fastsatte leveringstider, og at den høje kvalitet opretholdes.

Han har gennem årene opnået et indgående kendskab til virksomhedens produkter og nyder stor respekt blandt kollegaerne for sine faglige kundskaber. Det har derfor også været naturligt, at han på et tidligt tidspunkt blev inddraget i virksomhedens overvejelser i forbindelse med købet af Moldow i 2003 og senest købene af Barker Jørgensens Maskinfabrik A/S og B.Bille A/S.

I sin fritid bruger Peter mange timer på sin racercykel og gør i den forbindelse også en indsats for andre medarbejdere, bl.a. ved at arrangere cykelture.