Sponsor af SGP - Moldow
  •     
  •     
  •     
  •     
  •     
22.03.2018 13:11

Sponsor af SGP

Moldow skal sponsorere FIM Speedway Grand Prix-serien i år


Moldow bliver sponsor af FIM Speedway Grand Prix-serien i 2018 efter at have indgået en toårig aftale med BSI Speedway.

Som mangeårig sponsor for den tredobbelte verdensmester Nicki Pedersen er Moldow allerede meget involveret i speedwaysporten og sponsorerer også Nickis russiske SGP-konkurrent Emil Sayfutdinov samt danske Rasmus Jensen og Jonas Jeppesen. Søstervirksomheden BarkerBille A/S sponsorerer også Nicki Pedersen, Nicolai Klindt og Martin Steen-Hansen.

BSI Speedway Managing Director, Torben Olsen, er glad for at have Moldow tilbage i SGP-serien:

– Det er fantastisk at have Moldow tilbage. De har tidligere været løbssponsor for SGP-løb, og vi ser frem til at samarbejdet med dem de næste to år.

– De har været super gode til at støtte vores sport og kørerne. Og vi håber, at interessen for sporten i hele verden til gengæld kan bidrage til at udbrede kendskabet  til deres allerede kendte internationale brand.

Moldows direktør, K. Preben Hansen, er også glad for at være tilbage i SGP-serien og udtaler:

– Hele setuppet omkring SGP-løbene er meget professionelt, og løbene bliver vist og får omtale i store dele af verdenen, så da muligheden for at vende tilbage som sponsor bød sig, var det en nem beslutning for os.

– Med sponsoratet af to verdensklassekørerer og nu også SGP-serien ser vi både frem til en spændende speedwaysæson og at få vores navn ud til tilskuere og seere over hele verden.

Moldows engagement i speedway startede med sponsoratet af den lokale klub i Holsted og udviklede sig derfra til også at blive af mere international karakter.

– For os handler sponsorstøtten om kombinationen af, at vores firmabrand bliver set og genkendt, samtidig med at vi støtter en sport, som vi virkelig nyder at følge. Det er også derfor, at vi har fortsat med at øge vores engagement i sporten de sidste par år, senest ved at inkludere Emil Sayfutdinov og andre lokale kørere efter at sponsoreret Nicki i 13 år og Holsted Tigers i mere end 30 år, slutter K. Preben Hansen.